Energiforbedringer

Et lavere energiforbrug er lig med en lavere miljøbelastning, en besparelse i kroner og øre, og ofte både bedre komfort og en højere ejendomsvurdering.

Der er store forskelle på besparelser og nødvendige investeringer. Det afhænger i stor udstrækning af din boligs nuværende energimærkning (A til G), og de enkelte elementers tilstand og klassifikation.


Lavere forbrug og bedre indeklima

Der er flere veje til et sænket energiforbrug;
  • Bedre isolation = mindre varmetab
    (klimaskærm og varme frem-/returføring)
  • Udskiftning af gammelt udstyr med nyere, mere effektiv teknologi
    (inkl. ventilation)
  • Ændring af opvarmningsform
    (el, olie, gas, varmepumpe, sol- og jordvarme, fjernvarme osv.)
  • Klimarigtig arkitektur
    (lavenergi- og ”passivhuse”, inkl. varmegenvinding)
  • Skru ned for varmen, brug mindre varmt vand og sluk for lyset!

Det kræver ofte en grundigere gennemgang af din bolig for at vurdere, hvad der bedst kan betale sig i forhold til din nuværende varmeregning og et forbedret indeklima. Til gengæld er det relativt enkelt at vurdere, om det kan betale sig at lave en mere udførlig analyse. Den dialog tager vi gerne uden beregning.

Vi hjælper også gerne med en professionel gennemgang af din bolig. Vi samarbejder med certificerede energimærkningsfirmaer, og vi formidler både termografi og andre analyser, der hjælper dig med at træffe de rigtige beslutninger.

Vi udfører de fleste isolationsarbejder, herunder isolation af loft, ydermur og fundament. Isolering af hulmur, etageadskillelser og andre specielle indblæsningsopgaver foretages i samarbejde med autoriseret Rockwool-indblæser.

Vores faglighed er din garanti for veludført arbejde, og sikrer dig mod træk, kuldebroer, fugt, skimmel og råd – og dermed et godt indeklima på en kold vinterdag såvel som en varm sommerdag.

Vi har også styr på bygningsreglementet, og vi indarbejder så vidt muligt energiforbedringer i de andre opgaver, vi udfører for dig.

 
 

Tilbagebetalingstiden vil typisk være kortest for*;

  • Isolation af varmerør
  • Hulmurs-isolation
  • Isolering af tag/loft
  • Energirigtige vinduer og døre

*) Afhænger af energimærkning. Gælder som hovedregel ældre ikke-renoverede murstenshuse.

 
Termografi afslører dit varmetab
 

Adresse

Pilesvinget 51, 2700 Brønshøj

E-mail
Telefon